Paddehattene indstillet til præmie

Landsbyerne i Aalborg Kommune arbejder for at gøre bosætning i kommunens landdistrikter mere attraktivt, og har derfor vedtaget at man hvert år vil vise sin anerkendelse af et byggeprojekt eller lign., som understøtter dette arbejde.

Paddehattene i Grindsted er sammen med 3 andre projekter indstillet til præmiering – vi håber naturligvis på at vinde!

I Komiteens indstilling hedder blandt andet:  

“Kunstværk i Grindsted
Et hyggeligt og kunstnerisk indslag til byforskønnelse af Grindsted til inspiration og efterfølgelse. Tænk hvis alle landsbyer i Aalborg hver især havde et sådant kendetegn.”

Præmieoverrækkelse til Årets Bygværk 2013 finder sted torsdag den 3. oktober.

I Samrådet og Byudvikling & Byforskønnelse krydser vi finge for vores kunstværk!

Poul Dahl
Grindsted, september 2013