Galleri Hammer åbner dørene for debutudstilling

Skærtorsdag den 24. marts fra kl. 11 til 15

Med Påsken er den traditionelle sæson for kunstgalleriernes Udstillingsaktiviteter skudt i gang. Men det er vist også den eneste tradition, vi følger op på i Galleri Hammer. Vi gør en dyd ud af at være anderledes og utraditionelle, og derfor har vi sammensat en kunstudstilling med mangfoldighed og særpræg. Efter planen er denne udstilling den første af en lang række.   

 Vi vil gerne med vores første udstilling vise, at den skabende kraft får et stærkt udtryk hos alle, der arbejder seriøst med deres kunst. 

 Det er dertil vores opfattelse, at den kendsgerning, at Asger Jorn i sin tid boede og arbejdede et par huse herfra, har øget skabertrangen her i området i særlig grad. 

Vi er glade og stolte over at have samlet en flok kunstnere, som har været villige til at vise publikum deres fantastiske skabelser. 

Vi er nogle ildsjæle, som har kastet os ud i projektet med at etablere et galleri, og alle har arbejdet seriøst med tingene. Derfor vil vi også gerne formidle kunst på en seriøs måde, og det er med glæde, at vi nu byder velkommen til vores første fernisering. Og vi ønsker alle, som gerne vil møde kunsten, hvor den er i øjenhøjde, en god oplevelse.

 Vi holder også åbent fredag og lørdag i Påsken samt hver onsdag sommeren over. 

 Med venlig hilsen 
Jørgen Hansen og Henning Bitsch 
Galleri Hammer, Grindstedvej 35, Uggerhalne

 galleri hammer

Hent GalleriHammerKatalog