Benn, Bowie og Berlin. Grue, Grin og (G)rovmord – forfatteraften med fællesspisning i Kultur- og Borgerhuset HAMMER BAKKER

I et samarbejde med ORDKRAFT gennemfører Kultur- og Borgerhuset HAMMER BAKKER endnu et nyt tiltag:

Benn, Bowie og Berlin. Grue, Grin og (G)rovmord – forfatteraften med fællesspisning i Kultur- og Borgerhuset HAMMER BAKKER Hammer Bakker, Hammervej 88, Grindsted – 27. oktober.

Kom og oplev de to forfattere Anna Grue og Benn Q Holm flankeret af bassisten Albert Reinholdt.

Benn Q Holm tager dig med til Berlin i 70´erne med sin seneste roman ”Et stykke af tiden”.

Anne Grue lægger op til gys, når hendes hovedperson Anne-Maj Mortensen løser mordgåden i  ”Døden i kurbadet”.

Albert Reinholdt forkæler øregangene med gedigen jazz i pausen, hvor der kan købes øl, vin og kaffe.

Kom og hyg dig med dine naboer og andet godtfolk.

 

Billetter købes påwww.ord-kraft.dk

Forfattermedley kl. 19.00 – 22.00 – vælg billet 1 til 100 kr.

Fællesspisning kl. 17.30 – 18.45 – vælg billet 2 til 175 kr.

 

 

Benn, Bowie og Berlin. Grue, Grin og (G)rovmord – forfatteraften i Hammer Bakker

Sikke en dejlig sandwich med to af Danmarks toneangivende forfattere – eller er det en cocktail på en af Berlins hippe barer i 1970´erne? Du inviteres til en uforlignelig forfatteraften der – som bøffen i burgeren – også byder på KontraJazz af international klasse.

Først skal vi sammen med Benn Q. Holm fordybe os i hans seneste roman ”Et stykke af tiden”. En bog, der ankommer i Berlin 1976, hvor hovedpersonen Ben rejser til byen for at læse et år på universitetet. Der er optøjer, terrorisme, men også en sær søvngængeragtig atmosfære i den opdelte by, som en lomme i tiden. Og så er David Bowie flyttet dertil. Det bliver 12 måneder, der vender op og ned på alt i Bens liv. Ikke mindst da han møder sit livs kærlighed, Sabine, i Murens skygge. Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til en tidsrejse.

Og så er det krimidronningen Anna Grues tur. Grue, der især er kendt for at stå bag bogserien om detektiven Dan Sommerdahl. Anne Grue kommer og fortæller om sit arbejde med krimien ”Døden i kurbadet”, der er andet bind i hendes serie om efterlønsmodtager Anne-Maj Mortensen. Anne-Maj er denne gang taget på spaophold for at forkæle sig selv efter en hård knæoperation, men snart indfinder der sig et mord hun skal løse. Bevæbnet med sine krykker og et lager af smertestillende medicin begiver hun sig ud for at opklare den makabre handling – og det sker ikke mindst med en god portion humor og masser af spænding. Forestil dig Miss Marple, Fru Hyacinth og så Anna Grue selv i en skønsom blanding.

Og nu til burgeren: Imellem de to forfattersamtaler underholder Albert Reinholdt med sin kontrabas. Albert Reinholdt fik i 2018 prisen Årets Nordjyske Jazznavn. Sin unge alder til trods har han boet og studeret på Cuba, været på tur og indspillet i flere dele af verden, herunder Brasilien, Italien, Spanien, de baltiske lande og selvfølgelig Danmark rundt. Han har været ind og ud af konservatoriet et par gange, og har levet som selvstændig musiker fra en alder af blot 21 år.

Alt i alt et overflødighedshorn af litteratur og musik, der vil læske din gane, nulre dine tæer, give dig gåsens hud og ikke mindst fylde dine øregange med den fineste fløde.

Du kan endda vælge at begynde aftenen med et hyggeligt måltid sammen med dine naboer og andre litteraturinteresserede.

Fællesspisning – menu:

1 varm ret
Confiteret unghanebryst med citronskal, karse og saltede nødder
Rødvinssauce med nedkogt hønsefond
Hertil stegte små kartofler vendt med persille og smør
Grøn sprød salat med urter og sylterier

 

Aalborg Boghandel sælger forfatternes bøger og andet godt for bogelskere.

 

Samarbejdspartnere: Ordkraft, Landdistriktspuljen.