Så blev kunsten i Uggerhalne afsløret

Under overværelse af en stor gruppe borgere fra Uggerhalne og Grindsted blev et nyt Paddehatte-kunstværk lørdag formiddag afsløret i Uggerhalne.

Mere end en halv hundrede borgere var mødt op på hjørnegrunden i Uggerhalne for at være med ved afsløringen af de tre Uggerhalne-hatte. Ole Schwarz, formand for Samrådet og Ole Kjær fra Samrådets Forskønnelsesudvalg fortalte om baggrunden for Paddehattenes tilblivelse, der tog sin begyndelse i udvalgets overvejelser over, på hvilken måde Samrådet kunne være med til at forskønne og herigennem binde de to landsbyer sammen. At det skulle være noget med træ, var der stor enighed om.
Paddehatteideen blev udviklet i samarbejde med Svend Erik Thomasen, Lildstrand, kunstneren, der med sin motorsav har skåret hattene ud af en stor egestamme. 
Paddehattenes biologiske navn kunne Ole Kjær ikke afsløre, for han var ikke sikker på, at de havde et. – Vi har derfor valgt at kalde dem “Hammerhatte” for, som Ole nævnte, de gror op ad jorden her ved Hammer Bakker.

Ideen har, ud over kunstnerens arbejde, kunnet omsættes til handling gennem en forbilledlig indsats fra mange involverede: Simon Madsen, der sponserede egetræet, Simon Krogh, Gandrup, der har stillet sin grund til rådighed for Paddehattene og vognmand Skindbjerg, der leverede maskinkraft og sand til brug ved opsætningen. Hertil kommer hjælpsomme Uggerhalne- og Grindstedborgere, der undervejs i processen har ydet en stor indsats med transport og gravearbejde. Tak til alle for hjælpen!

Samrådet ser den brede interesse for sagen og de mange involverede som et vidnesbyrd om stor lokal nænne for i fælleskab at udvikle og forskønne vore landsbyer til gavn og glæde både for de borgere, der allerede bor i vore attraktive landsbyer og dem, der kunne tænkes at flytte til!

En lille kreds af Uggerhalneborgere er gået sammen om at vedligeholde kunsthjørnet og passe på hattene. Er du interesseret i at hjælpe, skal du bare henvende dig til Søren Jensen eller Henning Bitch.

Da afsløringen var afslutte og hurraråbene klinget ud, gav Margit Plougstrup fra Forskønnelsesudvalget den største  Paddehat nissehue på for at markere, at julen nærmer sig med hastige skridt! Efterfølgende var Samrådet vært ved gløgg, sodavand og æbleskiver. Den helt rigtige menu på denne let fugtige og let kølige decemberformiddag.
Se Ole Faaborgs billeder fra afsløringen nedenfor.

Samrådet sige tak til alle for den store opbakning!  

 

Poul Dahl
Samrådets Forskønnelsesudvalg
December 2013  

Vi venter på afsløringen. Foto O. FaaborgOle Schwarz, formand for Samrådet taler. Foto: O. FaaborgOle Kjær fra Forskønnelsesudvalget fortæller om Paddehattene og døber dem Hammerhatte. Foto O. FaaborgTo gange Ole fjerner Sådan ser Hammerhattene altså ud. Foto O. FaaborgMargit Plougstrup iklæder den største Hammerhat sin nissehue. Foto O. FaaborgSå er Margits nissehue på plads. Foto O. FaaborgVi råber hurra for Uggerhalnes Hammerhatte. Foto O. FaaborgHammerhattene bliver beundret. Foto Ole KjærSådan ser Hammerhatte altså ud med nissehue. Foto O. FaaborgSå er der serveret æbleskiver og gløgg, indtages i let regnvejr. Foto Ole KjærSøren Jensen sammen med andre Uggerhalneboere ved hatteafsløringen. Foto O. FaaborgOle Kjær og Hans Stochholm drøfter Hammerhattenes originalitet med Uggerhalneborgere. Foto O. FaaborgHattene er plantet midt i den gamle Sæbyvej. Plantører er Thorkild Dahl P., Poul Dahl, Ole Schwarz, Knud Skindbjerg og Gert Hansen. Foto Ole KjærHattene er plantet og tildækket, nu venter afsløringen lørdag formiddag. Foto Ole Kjær

Kunst i Uggerhalne afsløres lørdag formiddag

Lørdag den 14. december kl. 10 indvier/afslører vi 3 paddehatte i Uggerhalne

Lørdag den 14. december afslører Samrådet for Grindsted & Uggerhalnes udvalg for Byudvikling og Byforskønnelse et kunstværk i Uggerhalne. Afsløringen sker kl. 10. 

Har du lyst til at være med ved indvielsen, skal du bare møde op ved hjørnet af ”Grindstedvej” og ”Vodskovvej” i Uggerhalne. Samrådet serverer Gløgg, sodavand og æbleskiver.

Samrådet har siden sin start ønsket at opstille kunstværker i Uggerhalne og Grindsted. Udfordringerne har været mange, bl.a. kunsttype, kunstner, placering, finansiere osv.

Opgaven blev placeret i Forskønnelsesudvalget, hvis medlemmer hurtigt blev enige om, at det måtte være noget med træ for at markere byernes placering ved Hammer Bakker.

En ide om at det kunne være noget der, af en ”kunstner” med motorsav, blev skåret ud af et egetræ, blev forfulgt.

Resultatet er, at Svend Erik Thomasen, Lild Strand har skåret tre paddehatte på hver knap 2 m ud af en velegnet egestamme, sponseret af Simon Madsen, Grindsted. Simon Krogh, Gandrup har velvilligt stillet en egnet plads til rådighed på den græsklædte trekant. En placering som sikrer, at byens borgere og forbipasserende kan nyde synet af paddehattene, der skyder op ad græsset tæt på skoven.

Vognmand Niels Christian Skindbjerg sponserer sand og hjælp med maskineri ved opsætning. Adskillige borgere i Uggerhalne og Grindsted har hjulpet til ved gravearbejdet og ”montering” af hattene. Havearkitekt Ole Kjær, Grindsted har rådgivet og stillet sin ekspertise til rådighed under hele processen.

Det er Samrådets håb, at byernes borgere vil tage godt i mod paddehattene, nyde synet af dem og være med til at værne om dem.    

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne
Formand Ole Schwarz
Grindsted, december 2013

 

Horsens-Hammer Pensionistforening holder Julefrokost

Horsens-Hammer Pensionistforening afholder Julefrokost på Liselund fredag den 29. november
kl. 12.00 – 16.00.
 
“Vollerup Girls”, Hanne og Bodil spiller og synger for os og med os.
 
Håber mange vil møde op og nyde samværet og den gode mad fra køkkenet.
 
Pris for medlemmer kr. 125  ikke medlemmer pris kr. 150
Tilmelding til Marie senest den 24 november tlf. 9638 6497
 
Vel mødt Bestyrelse
 
 
PD, november
2013