DET SKER I GRINDSTED-UGGERHALNE Lørdag den 11. september

Kom til indvielse af GANGBROEN i Gadekæret i Grindsted og fejring af Samrådets 10. års jubilæum. Dagen afsluttes med koncert i Kultur- og Borgerhuset HAMMER BAKKER.

 

 

 

Eftermiddagens program ved GADEKÆRET:

  • 13.00 Velkomst v/samrådsformand Ole Schwarz.
  • 13.10 Indvielse af rådmand for Kultur-og Sundhedsforvaltningen Mads Duedahl og afdelingsdirektør Kristian Hedemann Nielsen, SPAR NORD.
  • 13.30 Musik og underholdning ved tryllekunstneren Michael Bach.
  • 14.30 Musik i TELTET ved lokale musikere.
  • 15.30 Musikunderholdning med VINGAARDS TRIO.
  • 16.30 Aktiviteterne i Gadekæret slutter.
  • 18.00 Grillmad og koncert i Kultur- og Borgerhuset HAMMER BAKKER

Med dette arrangement ønsker Samrådet for Grindsted og Uggerhalne at benytte lejligheden til at fejre såvel samrådets 10 årsjubilæum som indvielse af den ”nye” gangbro i Gadekæret. Med jubilæet kan vi også glæde os over nogle af de store resultater, som Samrådet har initieret gennem de senere år:
1) Tilbygning og ombygning af Grindsted Skole.
2) Etablering af cykelstien mellem Grindsted og Vodskov.
3) Opførelse af Kultur- og Borgerhuset HAMMER BAKKER.
4) Forventet lokalplangodkendelse af parcel-/lejeboligareal mellem Grindsted og Uggerhalne.
5) Forskønnelse af Gadekæret.

”Hverdagen”er på vej tilbage, og vi vil glæde os over de opnåede resultater og forhåbentligt en tid uden COVID19, hvorfor Samrådet har taget en række festinitiativer, der gerne for alle skal medvirke til gensyn og styrke fællesskabet i Grindsted og Uggerhalne. Det skal i den sammenhæng nævnes, at Aalborg Kommune via tilskudspuljen til sommeraktiviteter har støttet initiativerne.

I en Mucirkusforestilling inviterer Michael Back børn og barnlige sjæle til en forrygende sjov forestilling med de bedste af sine cirkussange. Det bliver en supersjov forestilling med masser skæg og ballade, musik, gøgl, trylleri og magi. Det bliver også en koncert, hvor der skal grines, synges, danses, hoppes, fjolles og ikke mindst leges cirkus.
Glæd jer til en festlig oplevelse med Michael Back i absolut børnehøjde.

Samrådet for Grindsted og Uggerhalne
Juli 2021