Skraldeindsamlingsdag: Operation Skrald foregår på søndag d. 27.4.2014

“Operation Skrald” er Borgerforeningens årlige skraldindsamlingsdag, hvor borgerne i Grindsted, Uggerhalne og omegn hjælpes ad med at fjerne skrald fra byernes fællesarealer og indfaldsveje.

Vi har brug for at så mange af Jer som muligt kommer og samler skrald en time eller to og hygger Jer sammen med os på søndag d. 27. april 2014 kl. 10.

 

Fredag d. 25. april

Også i år deler vi skraldindsamlingen op i 2. Fredag mødes børn og pædagoger og repræsentanter for Borgerforeningen i tidsrummet 13.45 – 15.15, hvor områderne omkring institutionerne, festpladsen og sportspladsen renses for skrald. Bagefter byder Borgerforeningen på lidt godt til ganen.

 

Søndag d. 27. april

Søndag i tidsrummet 10 – 14 er det så alle andres tur. Containeren er i år placeret ved legepladsen i Uggerhalne, og her vil der kl. 10 – 11 blive udleveret sække og indsamlingsplaner. Det vil primært dreje sig om indfaldsvejene til Grindsted og Uggerhalne, herunder også Kinnerup. Efter endt arbejde er der mulighed for forfriskninger. Sidste år kneb det med indsatsen i Grindsted, så i år ser vi gerne, at borgerne i Grindsted møder talstærkt op.

Kl. 13 er Borgerforeningen vært ved et uformelt grillarrangement for indsamlerne.

 

Et billede fra "Operation Skrald 2012"
Et billede fra "Operation Skrald" 2012. På billedet er skraldindsamlerne nået fra Vodskov-rundkørslen via Kinnerup og er i færd med at fjerne skrald i Uggerhalne.