Fest ved Gadekæret i Grinsted, lørdag den 7 september 2019

Samrådets kulturudvalg indbyder til:

Fest ved Gadekæret lørdag, den 7. september 2019.

Program:
14.00 – 15.00 Underholdning for børn og unge i alle aldre med de berømte DET FLYVENDE KUFFERT CIRKUS
14.00 – 18.00 Der kan købes kage, kage, sodavand og øl
15.00 – 16.00 Cirkusskole ved DET FLYVENDE KUFFERT CIRKUS.
16.00 – 16.45 Lokalt band spiller Kim Larsen sange.
16.45 – 17.45 Mad fra bål (salg) – FDF sørger for aftensmaden. Kulturudvalget står for salg af drikkevarer.
17.45 – 18.00 Lokalt band spiller Kim Larsen sange.

NB. Det er gratis at deltage – Der vil være opstillet telte med borde og stole

På gensyn
Kulturudvalget

Så blev Borger- & Kulturhuset indviet

 

Det blev en herlig eftermiddag og aften da Borger- & Kulturhuset i Grindsted blev indviet – vejret var pragtfuld, Huset pyntet, pindemad i mange interessante og velsmagende varianter, vinen og øllet var koldt, talerne afmålte – og gæsterne kom i overvældende stort tal – der var faktisk ikke plads til flere! Det var en succes, som alle involverede kan være stolte af.

 

Lasse Breddam gav i sin velkomst et kort rids over forløbet af Husets tilblivelse. Efter en “op-ad-bakke-indledning” kom et forløb på knap et år, hvor mange frivillige var involveret, ikke mindst det “grå guld”. Sammen med tømrer- og malerelever fra Tech College i Aalborg ydede de en kæmpe indsats, for at få  den gamle slidte DUS-bygning omdannet til det smukke og praktiske hus, vi nu ser.

Rådmand Mads Duedahl foretog den formelle indvielse af huset og klippede snoren. I sin tale lagde han ikke skjul på, at både han og embedsmændende i starten, da de blev præsenteret for ideen om et Borger- & Kulturhus i Dussens gamle barakker, havde svært ved at forestille sig, at det var et realistisk projekt. Men, ihærdige og vedholdende grindstedboere blev ved, og da tegninger og beskrivelser forelå, blev der givet grønt lys til projektet. Rådmanden roste det færdige projekt og ønskede held og lykke fremover med forhåbentlig mange borgernære arrangementer.

Formand for bestyrelsen, Joan Foldagers takkede de mange frivillige, for deres store indsats med byggeriet og hæftede sig ved de mangeartede arrangementer, som skal fylde Huset fremover. Joan omtalte også den række af grupper, som er nedsat for at få Huset til at fungere både ude og inde.

Det blev en dejlig dag i Grindsted – en ny milepæl i de mange aktiviteter, der gennem de seneste år, har præget både Grindsted og Uggerhalne.

Poul Dahl
Juni 2019

Generalforsamling i Samrådet

Samrådet for Grindsted og Uggerhalne afholder ordinær generalforsamling
mandag den 20. maj i Kultur- og Borgerhuset Hammer Bakker.

Vi starter med spisning kl. 18 – Hvis du vil deltage i spisningen, beder vi om, at du tilmelder dig til
Ole Peter på 3028 6815 (telefon eller SMS), eller via mail til oleschwarz@stofanet.dk inden
den 16. maj.

 

Kl. 18.30 overrækker vi Årets Pris (2018) til vinderen af den lokale konkurrence om det gode og smukke byggeri og det gode byrum. Det er 7. gang, at vi overrækker denne pris til et smukt byggeri eller et smukt renoveret hus i Grindsted eller Uggerhalne.

Selve generalforsamlingen gennemfører vi fra kl. 18.45 – 19.45
Dagsorden i.h.t. vedtægterne – som du kan finde på vores hjemmeside: www.hammernyt.dk.

Formanden aflægger beretning om det overordnede arbejde i Samrådet, og projektlederne for udvalgene vil
efterfølgende berette om, hvad der er sket i årets løb i de enkelte udvalg.
Der er følgende faste udvalg: Ungeudvalg, Kunst & Kultur, Cykelsti, Lokalhistorie, Byudvikling, PR, Grønt Hold, Hjemmeside og Skoleudvalg.

Efter generalforsamlingen bliver der mulighed for at drøfte Samrådets kommende opgaver.

Vi afslutter mødet med, at Svend Klitgaard Lassen fra Aalborg kommunes Naturforvaltning kommer og fortæller om Hammer Bakker – Hvordan kommer bakkerne til at se ud i fremtiden?
Dette er et enestående tilbud, hvor du kan høre om, hvad der sker i Hammer Bakker nu og fremover – og der kommer til at ske meget!

Afslutning ved formanden.
Alle er velkomne!

Med venlig hilsen Bestyrelsen