Julebanko i Kulturhuset

Onsdag den 26. november kl. 19

Vi spiller om ænder, kamstege, gavekurve, gavekort og mange andre fine præmier.

Amerikansk lotteri hvor du bla. kan vinde rødvin og portvin.

Vi sælger kaffe, kage, øl og vand.

Dørene åbnes kl. 17.30!

Bestyrelsen
Kultur- og Borgerhuset
November 2025

Ekstraordinær Generalforsamling den 12. november

Bestyrelsen for Grindsted og Uggerhalne Samråd indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling. Det sker den 12. november kl. 19 i Kultur- og Borgerhuset i Grindsted.

Baggrunden herfor er ønsker fra Aalborg Kommune om præcisering i Samrådets vedtægter af sammensætningen af bestyrelsen.

På den baggrund har bestyrelsen udarbejdet nye vedtægter, som skal vedtages.

De eksisterende vedtægter kan læses her. De nye på dette link: Vedtægter.

Grindsted og Uggerhalne Samråd
Bestyrelsen
30. oktober 2025

Hammertoften bliver godkendt den 27. oktober

Det ser nu lyst ud for Samrådets arbejde med at få bygget boliger på Hammertoften. Det er By- og Landskabsudvalget, der indstiller sagen til godkendelse i Byrådet den 27. oktober. Det har været en årelang proces, som nu nærmer sig en vigtig milepæl.

Samrådet for Grindsted og Uggerhalne
Oktober 2025

2 minus 1 vej i Grindsted

Aalborg Kommune har sendt nedenstående til Samrådet om 2 minus 1 vej på Uggerhalnevej og Espelunden i Grindsted. Endnu en milepæl er nået i vore bestræbelser på at opnå sikker cykelvej i vore byer.

Cykelstiudvalget
Samrådet for Grindsted og Uggerhalne
Oktober 2025

Skal vi have et vandrehjem i Grindsted?

Spørgeskema til beboere

Vedrørende behovet for at etablere gæsteværelser i den gamle købmandsgård.

På Samrådets generalforsamling den 27. maj 2025 drøftede vi bygningstilstanden for den gamle købmandsgård, der er i forfald og dermed medvirkende til at skæmme det samlede bybillede i Grindsted. Det vil ligeledes være de fleste bekendt, at Samrådet tidligere har arbejdet på mulighederne for fjernelse af bygningerne, men efter drøftelse med Aalborg Kommunes byfornyelsesteam har Samrådet besluttet, at vi – forudsat behov og finansieringstilskud – vil arbejde for, at den gamle købmandsgård istandsættes og føres tilbage til det oprindelige udtryk i bybillede – men dog med et helt andet formål.

For at afdække mulighederne har Samrådet nedsat en projektgruppe, der har fået til opgave at undersøge,om det er muligt at omdanne købmandsgården til et vandrehjem, idet Aalborg Kommune finder det attraktivt i relation til igangsatte initiativer med Hærvejen. Projektgruppen arbejder p.t. med afklaring af: 1) Muligheder for køb af ejendommen. 2) Ombygningsmuligheder og pris. 3) Finansiering og fonde. 4) Anvendelse og driftsøkonomi.

Et driftsøkonomisk grundlag for et eventuelt kommende vandrehjem er forudsætningen for realiseringer, hvorfor vi i projektgruppen har drøftet mulighederne for, at vi – foruden hærvejsgæsterne – vil afdække ønsker og behov for gæsteværelser hos beboerne i Grindsted og Uggerhalne, hvilket er årsagen til dette spørgeskema.

Projektgruppen er sammensat således: Søren Christensen, Jan Christensen, Thomas Cleyton, Poul Dahl, Ole Schwarz og Lasse Breddam.

Med ovennævnte overvejer vi således at etablere muligheder for gæsteværelser i et eventuelt kommende vandrehjem i den gamle købmandsgård, Gæsteværelser, der er til rådighed for beboerne, til brug for overnatning i forbindelse med familiebesøg, private arrangementer, fester m.v.

Vi vil derfor gerne høre din mening!!
Klik her for at svare: https://forms.gle/fX6jxsBPvui1W5q7A

1. Behov

1. Hvor ofte har du brug for at kunne tilbyde gæster overnatning?
☐ Aldrig
☐ Sjældent (1–2 gange om året)
☐ Af og til (flere gange årligt)
☐ Ofte (månedligt eller mere)

2. Ønskelighed

Synes du, det ville være en fordel, hvis vi havde gæsteværelser til rådighed?
☐ Ja
☐ Nej
☐ Ved ikke

3. Funktioner og faciliteter

Hvilke funktioner ville være vigtigst i gæsteværelserne? (sæt gerne flere krydser)
☐ Eget bad/toilet
☐ Andet: __________

4. Økonomi

Ville du være villig til at betale en leje/afgift for at brugeet gæsteværelse?
☐ Ja
☐ Nej
☐ Måske – afhænger af prisen

Hvilken prisramme ville virke rimelig pr. døgn for et gæsteværelse?
☐ 200–300 kr.
☐ 300–400 kr.
☐ Over 400kr.
☐ Andet: __________

5. Bekymringer

Har du bekymringer ved etablering af gæsteværelser?
☐ Nej
☐ Ja, følgende: __________

6. Øvrige kommentarer

12. Har du andre forslag eller idéer?
_____________________________________________