Raggedy Anns i Borger- & Kulturhuset

Fredag den 1. november slog Kulturudvalget under Samrådet døren op til en hyggelig og pyntet sal i Borger- & Kulturhuset.

Godt 80 mennesker havde bestilt billetter til en aften i selskab med gode venner og naboer og ikke mindst til musik fremført af “the Raggedy Anns.” Inden musikerne gik på podiet, var der spisning – lækre tapasretter fra Gæstgivergaarden i Gandrup.
Kl. 20 gik “the Raggedy Anns” på scenen. De var i den grad veloplagte og kunne virkelig få publikum med sig med deres smittende humør og deres gode sange og tekster. “Raggedy Anns” består af tre mænd og to piger, som sang. Sangene blev kædet sammen med muntre indslag, primært fortalt af de to piger.
“Raggedy Anns” levede i høj grad op til vore forventninger. Det blev en forrygende aften  med et fantastisk og veloplagt publikum. Vi vil gerne takke alle for den store opbakning til vores arrangement. Uden jer ingen fest!
Vi er allerede godt i gang med at arrangere næste musikbegivenhed – reserver allerede nu fredag den 31. januar, hvor “Pretenders” kommer og spiller.
Vi glæder os til at se jer – og vender senere tilbage med flere oplysninger.
Kunst & Kultur
Samrådet for Grindsted & Uggerhalne Samråd
November 2019