HammerHattene i Uggerhalne/Kinnerup og Grindsted

fik i formiddag nissehuer på

Vi var en god halvhundrede borgere, som mødte op på Trekanten i Kinnerup for at deltage i festligheden.
Ole Schwarz bød velkommen til denne traditionsrige begivenhed og introducerede en julesang – i år sang vi julen ind med Ole Kjærs dejlige tekst. Det blev indledning til det egentlige: påsætning af huerne.
Finn Hannibal, der var stand in for Tove, fik solid og ivrig støtte af hjælpsomme børn.

Herefter var der æbleskiver og glögg og saft ad libitum  til de snakkeglade deltagere.

En god formiddag i julens tegn!

Samrådet for Grindsted og Uggerhalne
6. december 2025