Generalforsamling i Samrådet

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne afholder ordinær generalforsamling onsdag, den 18. maj i Kultur- og Borgerhuset i Grindsted.

 

Vi starter med spisning kl. 18. Hvis du vil deltage i spisningen, beder vi om, at du tilmelder dig hos formanden2392 3068 eller til ole.schwarz@gmail.com

 

Kl. 18.30 overrækker vi Årets Pris (2021) til vinderen af den lokale konkurrence om det gode og smukke byggeri og det gode byrum.

Det er 8. gang, at vi overrækker denne pris til et smukt byggeri eller et smukt renoveret hus i Grindsted eller Uggerhalne.

 

Selve generalforsamlingen gennemfører vi fra kl. 18.45 – 19.45.

Dagsorden i.h.t. vedtægterne – som du kan finde på vores hjemmeside: www.hammernyt.dk

Formanden aflægger beretning om det overordnede arbejde i Samrådet. Efterfølgende vil projektlederne for udvalgene berette om, hvad der er sket i årets løb i de enkelte udvalg.

Der er følgende faste udvalg: Unge, Kultur, Cykelsti, Lokalhistorie, Byudvikling, PR-gruppen, Grønt Hold, Hjemmeside og Skoleudvalg.

Efter generalforsamlingen bliver der mulighed for at drøfte Samrådets kommende opgaver.

Vi afslutter mødet med, at rådmand Jan Nymark Thaysen fra Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning kommer og fortæller om udviklingen i landdistrikterne og vil besvare de spørgsmål, vi måtte have herom.

Alle er velkomne!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Samrådet for Grindsted & Uggerhalne
25. April 2022