Dit Lort Mit Show

Fra TeaterKRAFT-projekt til færdig forestilling: Dit Lort Mit Show er en poetisk og varm undersøgelse af de små og store verdener der dukker frem, hvis man dykker ned i historierne om de genstande der er til salg i Den Blå Avis og Gul&Gratis.

Den Blå Avis og Gul&Gratis er magiske steder, hvor mennesker og ting mødes, skilles, byttes, sælges, købes og foræres.

Én gammel kvindes ragelse er en ung piges skat, og én mands nybyggede garage fyldes op af en anden mands tvangsauktion, men hvad fortæller tingene om de mennesker som sælger dem?

I denne forestilling forfølger vi ting og sager til salg i Aalborg og omegn. Tingene vil føre os til ejerne og de historier som hører til. Vil historierne om Nordjyllands ragelse og genbrugsguld føre os tættere på det at være menneske i Nordjylland? Tættere på det at være menneske?

I november og december 2019 rejser Teater Nordkrafts skuespillere rundt i kommunen og indsamler gode fortællinger om genbrugsguld i Nordjylland.

Dit Lort Mit Show kommer til at spille på mindre spillesteder rundt i hele Aalborg Kommune i februar og marts 2020.

Dit lort mit show er støttet af Aalborg Kommune via Kulturens Udviklingspulje samt Kulturen rykker ud.

 

Spillested:

6. marts kl. 19:30 i Kultur -og Borgerhuset Hammer Bakker – Billetsalget er åbent!

Forestillingen varer 70-90 minutter  og koster 90,00 kr. Du kan købe billetter:

via online-salg på Teater Nordkrafts hjemmeside- gå ind på dette link: https://www.teaternordkraft.dk/forestillinger-arkiv/dit-lort-mit-show/, hvor du også kan læses mere om forestillingen.

Teater Nordkraft og
Samrådet for Grindsted & Uggerhalne, Kunst & Kultur
December 2019

Klik og find hjertestarter Klik og find hjertestarter Klik og find hjertestarter
Du kan tilmelde dig besked om nyheder ved at skrive din emailadresse i feltet og klik på "Tilmeld". Framelding sker via linket i bunden af nyhedsbrevene, du modtager som email.